Søk
eie 
substantiv
BØYNINGet; eiet
UTTALE[æi`ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dannet til eie (verb)
BETYDNING OG BRUK
mest poetisk
 det å eie
; besittelse
SITATER
  • [jeg] havde barnefred i eje
     (Henrik Ibsen: Digte 17 1875)
  • til leje eller eje
     (Knud Knudsens livsminner 31)
  • slik gikk det til at hans notater kom i mitt eie
  • ikke mange har vedskog i eget eie
     (Lars Mytting: Hel ved 36 2011)
UTTRYKK
få til odel og eie
få som (varig, endelig) eiendom
  • hun hadde fått det gamle arvestykket til odel og eie
     (Jostein Gaarder: Sofies verden LBK 1991)
arv og eie
litterært
 arv (som eies)
  • Guds ord går i arv og eie til kommende slekter
  • mener du [Peer] vel at for arv og eje jeg [Solveig] skilte mig fra alle de kæres veje?
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt (1874) 99)
  • jf.
     
    be meg, så gir jeg [Herren] deg [Messias] folkene som arv og hele jorden i eie
     (Sal 2,8)
noe som man eier
; eiendom
; eiendel
 | jf. eige
SITATER
  • Kaares hest var hans bedste eie
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker III 197)
  • harmfuld norne … ødte Ørnulfs eje
     (Henrik Ibsen: Digte 68 1875)
  • han gav sine døtre kronens skat, han gav dem sit dyreste eje
     (Henrik Ibsen: Digte 2 1875)
  • leie gaar for eie til fardag er omme
     (Amalie Pettersen: Omkring Petters-Pladsen 89 1919)