Det Norske Akademis Ordbok

håndverker

håndverker 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; håndverkeren, håndverkere
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
håndverkeren
ubestemt form flertall
håndverkere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[hå`nværkər], [hå`ntværkər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter tysk Handwerker; jf. håndverk og suffikset -er
BETYDNING OG BRUK
1 
person som har et håndverk til yrke (enten som mester eller som svenn)
SITATER
  • forskjellige haandværkere, især blikkenslagere og snedkere
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV,3 106)
  • Jørgen vilde blive en ypperlig haandværker eller endog mekanikus
     (Jonas Lie Samlede Digterverker V 258)
  • gøre en af prinsene til håndværker
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 309)
  • til byggingen [av steinkirken] trengtes det kyndige håndverkere som steinhoggere, kalkslagere og murere
     (Margit Harsson Stein 60 2000)
  • jeg liker best å omtale meg selv som en manuell arbeider, heller enn en håndverker. På denne måten holder jeg avstand til slike forestillinger om kvalitet og statusen som følger med, som jeg ikke ønsker å gjemme meg bak
     (Ole Thorstensen Hendenes metode 94 2026)
1.1 
sjømilitærvesen, om eldre forhold
 | jf. våpenhåndverker
2 
person som (i åndsarbeid, kunst) bare eller især viser teknisk, ytre (formell) ferdighet