Søk

mann

mann 
substantiv
BØYNINGen; menn, i denne betydningen etter determinativ (kvantor) mann
UTTALE[man:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt maðr (akkusativ mann); jf. man
BETYDNING OG BRUK
menneske (som art, til forskjell fra andre vesener)
SITATER
  • hvad er forskellen mellem trold og mand?
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt 72)
  • vi hørte knapt mands maal for alt dette bikjeleven
     (Otto Sverdrup: Nyt Land I 381)
     | jf. mannemål
UTTRYKK
i manns minne
så langt tilbake folk kan huske
  • det har ikke vært godår i manns minne
     (Tom Lotherington: Den tredje tjeneren 132)
  • de grådigste, skitneste og mest skruppelløst langfingrede skurkehender i manns minne
     (Stig Sæterbakken: Selvbeherskelse 21)
  • de to hardeste vintrene i manns minne
     (Roy Jacobsen: De usynlige LBK)
med mann og mus
 (etter tysk mit Mann und Maus)
brukt for å uttrykke at ingen overlever et skipsforlis
 alle (levende vesener)
  • skipet gikk under med mann og mus
  • det skib, han havde part i, var gaaet under med mand og mus, og det var uassureret
     (Rudolf Muus: Ole Høilands Penge 31)
  • like etterpå eksploderer [båten] og går til bunns med mann og mus
     (Brita Pollan: Peer Gynt og Carl Gustav Jung 260)
1.1 
individ
; person
EKSEMPLER
  • mann og mann imellom
  • alle som én mann
  • den jevne mann
SITATER
  • jeg blev hver mand ond fra den time
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 101)
  • vi er så gode dyr allesammen, som nogen mand vil forlange
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 162)
  • brug bare munden, det gør ingen mand fortræd
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt 21)
  • lykken er med den engelske mand på rov mellem Norges skær
     (Henrik Ibsen: Digte 91)
  • norske mand i hus og hytte
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede Digte I 46)
  • jf.
     
    kokainet merker sin mand ogsaa utenfor anfaldene
     (Samtiden 1928/218 E. Poulsson)
UTTRYKK
gå mann av huse
forlate hus og hjem alle som én (særlig for å delta i, bivåne noe)
  • kvelden etter sjølveste jonsokkvelden gikk bygdefolket mann av huse
     (Anders Saus: Mot dagning 63)
  • hele byen gikk nesten mann av huse for å la seg avkjøle der
     (Finn Halvorsen: Jomfruen, helgenen og banditten 197)
den menige mann
det brede folk
 | jf. menigmann
  • [tobakkologen] har ikke bare å tenke på feinschmeckerne, men på den menige mann
     (Øvre Richter Frich: Boken om tobakk 85)
ha mann for seg
mest dialektalt
 ha sikker hjemmelsmann for noe
 | jf. sammensetninger som bestemann, fagmann, sidemann
mann med hatt
spøkefullt, i trafikken
 person som kjører overdrevent forsiktig (som en gammel mann)
  • Larsen kjørte som en mann med hatt. Han mente at politiet aldri ville stoppe en som kjørte aktpågivende
     (Arne Svingen: Karisma 115)
mann over bord!
sjøfart, rop når noen om bord er falt i sjøen
ta mannen istedenfor ballen
 (grunnbetydning 'angripe spiller istedenfor å ta ballen (i fotball)')
overført
 angripe person istedenfor mening, sak
mannen i gaten
se gate
1.1.1 
brukt som sisteledd i sammensetninger som betegner bl.a. partitilhørighet, verv, stilling, embete e.l., nå ofte erstattet av andre betegnelser
 | jf. kvinne
EKSEMPEL
  • formann, høyremann, lagmann, ordensmann, rådmann, stortingsmann, venstremann
1.2 
metonymisk
 slektsledd
; generasjon
SITAT
  • mand skal leve efter mand
     (Henrik Ibsen: Hærmændene på Helgeland 72)
voksent menneske av hankjønn
 | motsatt kvinne
; til forskjell fra gutt, yngling
SITATER
  • fra begynnelsen av, ved skapelsen, skapte Gud dem som mann og kvinne
     (Mark 10,6)
  • der er ligesom to mænd i dig, islænding
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 142)
  • har svenden flængt, så får manden flikke
     (Henrik Ibsen: Hærmændene på Helgeland 18)
  • da var jeg gut: nu er jeg mand
     (Henrik Ibsen: Brand 21)
  • det er jo kappadokieren! Du er bleven en hel mand
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 51)
     | jf. kappadokier
  • De blir, gud døde mig, byens første mand, herr doktor!
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 38)
     | fremste, viktigste
  • De er ikke den mand, De gav Dem ud for
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 108)
  • [en] fast og kraftig bygget mand
     (Henrik Ibsen: John Gabriel Borkman 75)
  • jeg er jo en ringe, gemen mand
     (Henrik Ibsen: Gengangere 87)
  • en mand kan meget bedre klare sligt noget, end et fruentimmer
     (Henrik Ibsen: Et dukkehjem 84)
  • mændene er så ubestandige
     (Henrik Ibsen: John Gabriel Borkman 203)
  • hvad skal jeg arme mand gøre?
     (Henrik Ibsen: Fruen fra havet 146)
  • jf.
     
    jeg begreb ikke hvor manden vilde hen
     (Henrik Ibsen: Gengangere 107)
  • du var kunstner, bare kunstner, – ikke mand!
     (Henrik Ibsen: Når vi døde vågner 131)
  • Mordtmann var ikke den mand, som opgav slig en stilling uden grund
     (Alexander L. Kielland: Fortuna 28)
  • med muntlig flertallsform
     
    disse mander, som ikke kan klare saa meget som et ægteskab engang
     (Arne Garborg: Trætte Mænd 73)
  • med muntlig flertallsform
     
    netop det [at det prekes moral] taaler nok vi mænder allermindst
     (Arne Garborg: Mogning og manndom II 371 (1904))
  • skjæbne, du som leker med mand og med viv
     (Hans E. Kinck: Mands hjerte 35)
  • hun har kjæmpet for … samme løn for mand og kvinde
     (Amalie Pettersen: Omkring Petters-Pladsen 79)
  • med muntlig flertallsform
     
    berømte mænder
     (Ronald Fangen: Nogen unge mennesker 17)
  • med muntlig flertallsform
     
    man [hører] saa mange tapre ord og saa ser man saa mange bange mænder
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker I 90)
  • mekleren var en ung mann som tok i hånden og ønsket velkommen
     (Herbjørg Wassmo: Reiser LBK)
  • gruppen besto av ti menn av noenlunde samme aldersklasse
     (Ebba Haslund: Fra mitt Stromboli 88)
UTTRYKK
gjøre manns jobb
yte fullverdig innsats
  • jf.
     
    etter to sjokkerende kamper mot Portugal og Marokko hadde de gjort god manns jobb mot Polen
     (Jon Michelet og Dag Solstad: VM i fotball 1986 85)
  • keeperen gjorde manns jobb helt til det glapp i andre periode
     (fvn.no (Fædrelandsvennen) 05.03.2018)
så menn
 (opprinnelig ed, grunnbetydning 'så hjelpe meg de hellige menn')
sannelig
  • med skam at melde, så har jeg såmænd fyldt de ni og tyve
     (Henrik Ibsen: Rosmersholm 14)
  • jeg synes såmænd det er et ganske pent værelse
     (Henrik Ibsen: Vildanden 87)
  • kan såmænd godt være, det
     (Henrik Ibsen: Bygmester Solness 141)
  • jf. det bekreftende (arkaiserende) uttrykket
     
    ved gud og mænd
     (Henrik Ibsen: Gildet på Solhaug 31)
     | sannelig, min santen
  • jf. også
     
    det er mand og gud den 27. … idag
     (Conrad N. Schwach: Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 332)
ja/jo/nei så menn
  • så det mener frøkenen, jeg ikke kan vide? Jo såmænd kan jeg så
     (Henrik Ibsen: Rosmersholm 116)
hin mannen
se hin
mannen i månen
2.1 
brukt som sisteledd i kjæleform hvor førsteleddet er et personnavn (eller et substantiv)
 | jf. mopsemann
SITATER
  • Moemand [Jørgen Moe] er forlovet
     (Halfdan Kjerulf: Av hans efterladte papirer 1847–1868 124)
  • tænk saa kaldte hun ham Janemand ogsaa. Det var rent ut væmmelig
     (Dikken Zwilgmeyer: Inger-Johanne-bøkerne III 7)
2.2 
muntlig, især i overlegen eller irritert, utålmodig tiltale
EKSEMPEL
  • ta deg sammen, mann!
SITATER
  • styr dig, mand!
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt 48)
  • du får tage dig ivare, min gode mand!
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt 236)
  • den lille fede værtshusmester, han, som fordum altid kaldte mig: Min Herre – han sa igaar til mig: Min gode mand
     (Olaf Bull: Ild og skygger 74)
  • selvsagt er jeg sikker på det, unge mann, svarte hun skarpt
     (Unni Lindell: Slangebæreren LBK)
  • i alle dager, mann, har du aldri sett en paraply før
     (Bergljot Hobæk Haff: Den guddommelige tragedie LBK)
2.2.1 
muntlig, i tiltale
SITATER
  • hvordan var gårsdagen for deg, mann?
     (Gaute Bie: Pure Popmusicbaby! 47)
  • – Hei, mann!
     (Gaute Bie: Pure Popmusicbaby! 123)
2.2.2 
muntlig, med svekket betyding
SITAT
  • dem folka ass, dem er gærne, mann
     (Zeshan Shakar: Tante Ulrikkes vei 60)
mannlig ektefelle
EKSEMPLER
  • få, ta, ha noen til mann
  • mann og hustru, mann og kone
SITATER
  • manden min drak
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt 57)
  • med muntlig flertallsform
     
    her [i eventyrene] er det … dumme menner og troll til kjerringer
     (Herman Wildenvey: Samlede Dikt II (1957) 150)
  • Mette ble glad for invitasjonen, for hun begynte straks å diskutere barnevakt med sin mann
     (Dag Solstad: Professor Andersens natt LBK)
  • nå skulle hun hjem og gjøre i stand til mannen som kom fra ærbe, som de sa
     (Gerd Brantenberg: Sangen om St. Croix 206)
UTTRYKK
være sin kones mann
leve i skyggen av sin (berømte) kone
  • han var for stolt til at være sin kones [prinsessens] mand
     (Aftenposten 01.12.1875/1/5)
  • i Storbritannia har prins Philip fra første stund gått inn for å bevise at en mann i hans stilling kan være noe langt mer enn sin kones mann
     (VG 31.05.1967/12)
  • Arne Olav Brundtland er sin kones mann på Gros offisielle besøk i Japan
     (VG 28.01.1992/14–15)
husbond
; husherre
EKSEMPLER
  • mannen på gården
  • mannen på Bø
  • spøkefullt
     
    der er det konen som er mannen i huset
SITAT
  • en av disse [sønnene] fikk som niåring høre at nå skulle han være mannen i huset
     (Arild Linneberg: Far og barn i moderlandet LBK)
UTTRYKK
være sin egen mann
være sin egen herre
 | se egen
person som er med i en gruppe, et mannskap, et (arbeids)lag
 | jf. maskinmann
EKSEMPLER
  • en hær på 10 000 mann
  • slåss til siste mann
  • de ble skutt ned mann for mann
  • alle mann på dekk!
  • de troppet opp tre mann høy
  • en lossegjeng på syv mann
  • det ble borte en mann for oss på turen
SITATER
  • jeg byder mig frem som eders håndgangne mand
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 121)
  • en hær på seks hundre mann
     (Thorvald Steen: Den lille hesten 136)
  • jf.
     
    manne hid! Hvad? Flæber han?
     (Henrik Wergeland: Samlede Skrifter III 486)
  • vi bodde i brakker; tolv mann på hvert rom
     (Torill Thorstad Hauger: Lincolns blå soldat LBK)
  • kommandanten opplyste at jeg skulle dra av gårde med femogtyve mann med neste damper
     (Kirsti Blom: Kitten LBK)
5.1 
person (især mannlig), som handler på vegne av, arbeider for eller på annen måte er tilknyttet noe(n)
; representant
; tilhenger
EKSEMPLER
  • en Guds mann
  • en keiserens mann
SITATER
  • da troen truedes ifjor i Syrien, gik De da did som korsets svorne mand?
     (Henrik Ibsen: Kærlighedens komedie 34)
  • svarer De nei blir De muligens delagtig i en styg forbrydelse, svarer De ja, maa De være min mand helt og fuldt
     (Lys og Skygge 1908/1/20 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «Et Mennesketyveri»
  • et avsnitt, skrevet av en prest, en Guds mann
     (Ailo Gaup: Natten mellom dagene LBK)
5.2 
person som man har tillit til eller føler seg tiltalt av
EKSEMPEL
  • han er ikke min mann
SITATER
  • Jesus fra Nazareth er min mand
     (Arne Garborg: Mogning og manndom II 392 (1907))
  • Håkon Håkonssøn er ingen mand for os
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 201)
  • jf.
     
    hvem der bare saameget som trækker paa smilebaandet, han er min mand
     (Vilhelm Krag: Isaac Seehuusen 183)
     | ham skal jeg ta meg av
person som i fremtredende grad har karaktertrekk som tradisjonelt er blitt oppfattet som typisk mannlige (f.eks. handlekraft, styrke, mot)
EKSEMPEL
  • vise seg som en mann
SITATER
  • naar [redaktør A. Munchs] medarbeider en sjelden gang vove at sige ham sandheden, saa vil han være en «mand» og bliver uartig og grov
     (Halfdan Kjerulf: Av hans efterladte papirer 1831–1847 66)
  • vågn, Catilina – vågn, og vord en mand
     (Henrik Ibsen: Catilina 16)
  • han slog som en mand
     (Henrik Ibsen: Peer Gynt 42)
  • Aslaksen er en knæhøne, en feig karl; der er ikke mands mod i ham
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 88)
  • nu gælder det at handle og gribe øjeblikket. Du vor høit skattede Julian, du er manden
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 86)
  • du kender ikke en virkelig mands hjertelag, Nora
     (Henrik Ibsen: Et dukkehjem 163)
  • prøv nu at se stillingen, som den er, og at tage den som en mand
     (Bjørnstjerne Bjørnson: En fallit 97)
  • han var en mand … Og det er noget av det største, som kan sies om et mandfolk
     (Peter Egge: Inde i Fjordene 190)
  • [han] kjækler ikke mere. Det er han for meget mand til
     (Knut Hamsun: Segelfoss By I 14)
  • [han var ikke lenger] noen mann. På Møllergaten hadde [gestapistene] trampet ham i magen og sparket ham i skrevet
     (Aksel Sandemose: Alice Atkinson og hennes elskere 22)
  • det eneste man kan bebreide Wastrup, er at han er uten kvindelighet. Han er helt mann
     (Jens Bjørneboe: Under en hårdere himmel 271)
  • uansett skulle han ta det som en mann, selv om det kanskje kunne komme til å handle om døden
     (Karin Fossum: Carmen Zita og døden LBK)
UTTRYKK
være mann for
påta seg å greie
  • hun er mann for å stå på egne ben
  • bare tryk De min opsats; jeg skal nok være mand for at forsvare den
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 129)
  • skal hun hete noget saa skal hun hete Rebekka. Det vil jeg være mand for!
     (Knut Hamsun: Markens Grøde I 224)
     | det vil jeg sørge for
  • hvad selve festen angik, saa var han igrunden … mand for det hele
     (Alexander L. Kielland: Fortuna 95)
     | den som stod for, hadde æren av
  • Adam skyndte seg det han var mann for
     (Jan Kjærstad: Tegn til kjærlighet 275)
     | det han greide, så godt han kunne
kjenne seg mann for
vite seg i stand til
det krever sin mann
et ord er et ord og en mann er en mann
ordtak
 | se ord
være mann for sin hatt
se hatt
sjøfart, metonymisk, sjelden især i sammensetninger
 skip
; fartøy
SITAT
  • [hun kunne] altid paa en prik sige, hvad slags mand seileren var
     (Jonas Lie: Lodsen og hans hustru 25)
især som sisteledd i sammensetninger
 liten, spiselig kake, godteribit e.l. formet som en mannsfigur
SITAT
  • kjenner De et slags slikkeri som heter Seige Menner?
     (Ola Viker: Dommerbordet 20)