Søk

sinn

sinn 
substantiv
BØYNINGet; sinnet, sinn
UTTALE[sin:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk sin 'tanke, forstand'
BETYDNING OG BRUK
menneskets indre som sete for tanker og følelser
SITATER
  • inde hos kommandørinden var al sind og tanke fortiden optat af Karsten
     (Jonas Lie: Kommandørens døttre 130 1886)
  • skrukker sig hjerterne, smyger sig sindene
     (Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne 203 1872)
  • frigøre sindene og luttre viljerne
     (Henrik Ibsen: Rosmersholm 48 1886)
  • kejseren er syg på sind og legem
     (Henrik Ibsen: Kejser og Galilæer 198 1873)
  • slappe sjæle, sløve sind
     (Henrik Ibsen: Brand 33 1885)
  • stundom går der så mangehånde tanker gennem mit sind
     (Henrik Ibsen: Fru Inger til Østråt 119 1874)
  • hun hadde fyldt drengens sind med romantik
     (Nini Roll Anker: Huset i Søgaten 133 1923)
  • hvorledes skal jeg faa et øiebliks ro mere i mit sind?
     (Gunnar Heiberg: Samlede dramatiske verker IV 78)
  • [dere var] trygge i sind
     (Henrik Ibsen: Digte 136 1875)
  • alle sindets ypperlige gaver
     (Henrik Ibsen: Hærmændene på Helgeland (1873) 103)
  • se at komme til ro og få samle dit sind til ligevægt igen
     (Henrik Ibsen: Et dukkehjem 163 1879)
  • tonen har fået mit hele sind
  • et sind … kan [ikke] flytte sig ud af sine omgivelser og virke frit
     (J.S. Welhaven: Samlede Digterverker I 235)
  • jeg [var] bleven betaget af en fortvivlelse der førte mig lige til randen af en sindets forvirring
     (Lorentz Dietrichson: Svundne Tider I 218 1896)
  • jeg saa min datter bøie sit unge sind mod den fremmede
     (Amalie Pettersen: Pettersens paa Persroas Pensjonat 113 1918)
  • kan hende har den katolske kirke aldri hatt slik makt over sinnene som rett før reformasjonen
     (Karsten Alnæs: Historien om Norge 2 167 1997)
  • doktor Westerlund har ord på seg for å klare det utroligste når det gjelder å lege syke sinn
     (Selma Lønning Aarø: Hennes løgnaktige ytre 208 2016)
UTTRYKK
til sinns
 | arkaiserende til sinne
i stemning, humør
  • Henrik Ibsen: Gildet på Solhaug 71 1883
  • nu først er jeg frejdig tilsinds!
  • jeg følte meg så fri og lett til sinns i samværet med disse enkle naturfolkene
     (Axel Jensen: Ikaros 151 1957)
  • han har vært svart til sinns i det siste
     (Kjetil Stensvik Østli: Politi og røver LBK 2009)
  • jeg måtte holde humøret oppe … Og for en som stort sett er mørk til sinns, er ikke det noen enkel sak
     (Lars Saabye Christensen: Magnet 683 2015)
være til sinns å ___
især med nektelse
 være innstilt på å ___
; ha besluttet å ___
; være tilbøyelig til å ___
  • førsteministere rundt omkring i Europa ville ikke lenger finne seg i denne stat i staten – en samling vel begavede ungkarer, som hadde svoret paven og sin general lydighet, men som slett ikke var til sinns å bøye seg, enten for landets geistlige eller verdslige myndigheter
     (Paul Gjesdahl: Premièrer og portretter 208 1957)
falle/renne i sinne
falle inn
få/ha noe i sinne
få, ha i tanke, til hensikt
; tenke på
  • ha ondt i sinne
  • mon de da virkelig skulde have faaet isinde at blive deroppe natten over
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 400)
  • han [hadde] hat i sinde at gjøre sig færdig paa et par timer
     (Knut Hamsun: Segelfoss By I 51 1915)
  • [jeg må] formode, at du har et eller andet i sinde imod mig
     (Henrik Ibsen: Vildanden 141 1884)
legge (noen noe) på sinne
påminne
; huske på
ligge noen på sinne
ha noe på hjertet, i tankene
i sitt stille sinn
i sine tanker som man holder for seg selv
  • jeg sagde Dem tak i mit stille sind
     (Knut Hamsuns brev. Supplementsbind 22)
  • hans «sommernatsdrøm», som han i sit stille sind kaldte sine oplevelser paa øen
     (Kristian Elster: Samlede Skrifter II 263)
syk på sinnet
nå sjelden
 mentalt syk
; sinnslidende
sinn og sans
nå sjelden
 fornuft og forstand
  • han sind og sands har mistet
     (Henrik Ibsen: Efterladte Skrifter I 442)
  • på afgrundsbredden danser sværmen uden sind og sanser
     (Henrik Ibsen: Brand 55 1885)
ute av øye/syne, ute av sinn
ordtak
 det som man ikke lenger kan se eller oppfatte, behøver man ikke å engste seg, bekymre seg for
 | jf. øye
  • [han] lar Volda mest mulig ligge, etter devisen ute av syne, ute av sinn
     (Pål Gerhard Olsen: Manndomsprøven LBK 1997)
(et menneskes) egenskaper og særtrekk
; sinnelag
EKSEMPLER
  • et tungt sinn
  • lett til sinns
SITATER
  • så fatt da et annet sinn og vend om
     (Apg 3,19; 2011: angre derfor)
  • hun havde et ondt sind
     (Bjørnstjerne Bjørnson: Samlede digter-verker I 1)
  • Abraham med sit heftige sind vilde komme stormende med bebreidelser
     (Alexander L. Kielland: Fortuna 281 1884)
  • jeg er vel rett og slett velsignet med et lyst sinn, som de sier
     (Siri Spillum: Bryt mønstre LBK 2010)
UTTRYKK
i sinn og skinn
i kropp og sjel
; sinnelag og utseende
  • han er foged ud og ind med hud og hår, i sind og skind
     (Henrik Ibsen: Brand 194 1885)
  • gammel var han bleven før tiden baade paa sind og skind
     (Jørgen Moe: Samlede Skrifter II 194)
  • ulike … av sinn og skinn
     (Richard Herrmann: Victoria 25 1987)
2.1 
(et menneskes) stemning i eller overfor en bestemt situasjon
; sinnsstemning
SITATER
  • jeg ved ej nu hvad sind jeg får i timens gru
     (Henrik Ibsen: Brand 76 1885)
  • hun koblet henne av og til eftersom hun hadde sinn
     (Magnhild Haalke: Allis sønn 94 1935)
     | etter humøret
foreldet
; hug
SITATER
3.1 
vilje
; ønske
SITATER
  • denne ordning var [ikke] efter Hartvigsens sind
     (Knut Hamsun: Rosa 92 1908)
  • jeg havde skiftet sind allerede
     (Knut Hamsun: Rosa 65 1908)
     | skiftet mening
3.2 
sans
; interesse
SITAT
  • gammelt folk har sinn for en gammel frauvogn
     (Magnhild Haalke: Dagblinket 212 1937)