Det Norske Akademis Ordbok

mandig

mandig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLmandig, mandige
nøytrum
mandig
flertall
mandige
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ma`ndi]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form mandig, avledet med suffikset -ig av mand; jf. mann
BETYDNING OG BRUK
som har, viser, er preget av de (ytre eller indre) egenskaper man tradisjonelt krever av, hos en mann
EKSEMPEL
  • ta en mandig beslutning
SITATER
  • mandigt og høitidsfuldt tonen lad stige, fædrenelandet indvies vor sang
     | fra «Sønner af Norge» (1820) av Henrik Anker Bjerregaard
  • hvor han er fager og mandig
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 39 1883)
  • Torvald med sin mandige selvfølelse
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 35 1879)
  • [jeg vil] ildne dig til strid og til mandig færd
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 102)
  • træde faren mandigt under øjnene
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 18 1877)
  • saa gaar han ind med mandige skridt
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 62)
  • yndefullt hvilte hollywoodske waved-cut frisyrer mot mandige tweedskuldre
     (Bjørn Stendahl og Johs Bergh Sigarett stomp 234 1991)
  • Mute [skulle] både lære å bøye nakken for autoriteter, samtidig som han skulle herdes til en mandig tøffing
     (Cecilie Høigård Gategallerier LBK 2002)