Det Norske Akademis Ordbok

sann

Likt stavede oppslagsord
sann 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLsant, sanne
nøytrum
sant
flertall
sanne
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[san:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt sannr, av en indoeuropeisk rot med betydningen 'være'
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
(som er) i overensstemmelse med virkeligheten
; korrekt
1.1 
brukt i faste uttrykk for å uttrykke en innrømmelse, et forbehold e.l. fra den talendes side
1.2 
om mening, oppfatning e.l.
 passende
; sømmelig
1.3 
sjelden
 naturtro
; virkelighetstro
2 
virkelig
; egentlig
2.1 
forsterkende, kun attributivt
 skikkelig
; ekte
; ren
2.2 
litterært
 oppriktig
; preget av oppriktighet og ærlighet
1 
(som er) i overensstemmelse med virkeligheten
; korrekt
 | jf. faktisk, virkelig
EKSEMPLER
  • sørgelig, men sant
  • det kan ikke være sant
  • snakke sant
  • en sann historie
  • han kunne ikke tro det var sant
SITATER
  • alt jeg sier, er sant og vel gjennomtenkt
     (Apg 26,25)
  • den påstand er ej sand
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 104 1873)
  • alt, hvad han sagde, var sandt for andre, men en løgn for os!
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 147 1873)
  • prøve vilde jeg om rygtet sagde sandt
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 10)
  • den gamle skønhed er ikke længer skøn, og den gamle sandhed ikke længer sand
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 97 1873)
  • min fremstilling er så slående sand og rigtig, det ved jeg!
     (Henrik Ibsen En folkefiende 70 1882)
  • er det kanske sandt, som folk siger, at der er noget imellem dem?
     (Henrik Ibsen Vildanden 1 1884)
  • det er ikke et sandt ord i alt, hvad De siger
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 140 1886)
  • det gjorde du ikke, Irene! Det er ikke sandt!
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 131 1899)
  • spidsborgerligheden er skildret i sande og naturlige træk
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 233)
  • stykket giver et sandt og friskt billede af den tid, hvorfra stoffet er hentet
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 253)
  • [min historie] er sand
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 36)
  • tykke Smit er tilsyneladende et sandt billede paa sundhed og velvære
     (Sfinx Vi og Voreses 150 1899)
  • jeg trodde det var en vits den gang. Nu tror jeg han sa sant
     (Julli Wiborg Kusinen fra landet 48 1931)
  • var det sant det du sa ista, Inger, at dere bare er venner?
     (Julli Wiborg Kusinen fra landet 133 1931)
  • substantivert i nøytrum
     
    del kan kanske være noe sandt i det
     (Helge Krog Blåpapiret 68 1928)
  • Bjørn Hansen sa som sant var at han ikke orket det ennå
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 128 1992)
  • hvis jeg nå sier at min første reaksjon ikke var en sterk sårhetsfølelse, snakker jeg ikke sant
     (Dag Solstad Roman 1987 369 1987)
  • det viktige ved vitenskapen var ikke … det ene objektivt sanne synspunkt, men de mange, gjerne innbyrdes konkurrerende synspunkt
     (Rune Slagstad De nasjonale strateger 377 1998)
  • dette er for godt til å være sant. Jeg må klype meg i armen
     (Elisabeth Botterli et al. Madonna-gåten LBK 2005)
UTTRYKK
et sant ord
en treffende bemerkning, et sannhetens ord
  • Horster: «Det er ikke så grejt, sa’ han, når en hører til et parti –» – Doktor Stockmann: «Det var et sandt ord af den hædersmand»
     (Henrik Ibsen En folkefiende 187 1882)
for sant (og visst)
 (grunnbetydning 'som sannhet')
nå sjelden
 med sikkerhet
; for visst
; så sannelig
 | jf. for sann
  • jeg sier eder for sant
     (Luk 9,27; 2011: sannelig, jeg sier dere)
  • vandt mit ærind indgang blot, så mener jeg for sandt og visst, det alles både blev tilsidst
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 101)
  • sjøgutter var de for vist og sandt
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 186)
  • Ørnulf fra Fjordene! Ja forsandt –!
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 17)
når sant skal sies
for å være ærlig
så sant som det er sagt
understrekende
  • det er så sant som det er sagt
     | det er virkelig sant
sant og visst
se viss
sant for dyden
se dyd
sant for Herren
se herre
1.1 
brukt i faste uttrykk for å uttrykke en innrømmelse, et forbehold e.l. fra den talendes side
 | jf. riktignok
UTTRYKK
det er sant
det må innrømmes
  • det var brat op, det er sandt, men det er naa ikke brattere end det kan gaaes
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 127 1919)
  • halen har jeg taget, det er ganske sandt
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 79)
det er sant nok
det må innrømmes
  • jeg har min gode bevidsthed, det er sandt nok
     (Henrik Ibsen Gengangere 36 1881)
  • det var sant nok. Any var et lesehode
     (Terje Stigen Monolitten LBK 1988)
sant nok
1 
det må innrømmes
  • [Fru Falk:] min ejendom … er [ikke] stor nok til at ernære en familje her og mig et annet sted. [Biskopen:] Sant nok. Men kan ejendommen ikke sælges?
     (Bjørnstjerne Bjørnson Leonarda 64 1879)
  • sant nok at klasseforskjellen mellom bøndene er mindre nå enn i forrige århundre
     (Torolf Elster Hverdag i gate og grend 345 1956)
2 
riktignok
  • et vakkert navn var det sant nok
     (Atle Næss Innersvinger LBK 2002)
  • jeg kunne sant nok ikke gjøre mye mer for Kristine Larsen her inne, og hadde fortsatt tre mord og et planlagt attentat å løse der ute
     (Hans Olav Lahlum Katalysatormordet LBK 2012)
vel sant
foreldet
 det må innrømmes
  • vel sandt, – min forkundskab er ikke grundig
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 167)
ikke sant
med spørsmålsintonasjon, vanligvis sist i setningen, brukt når man venter eller ønsker et bekreftende svar
  • ej sandt, – vi rejser end i denne nat?
     (Henrik Ibsen Catilina 55 1875)
  • jo, Torvald, lidt kan vi nok ødsle nu. Ikke sandt? Bare en liden bitte smule
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 9 1879)
  • Hovstad: «Jeg synes, [avhandlingen] er et rent mesterstykke» – Doktor Stockmann: «Ja, ikke sandt –?»
     (Henrik Ibsen En folkefiende 92 1882)
  • Erhart, – ikke sandt, du, – vi to har endnu et stykke vej at gå sammen, vi
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 179 1896)
  • det er jo en glimrende uttale, ikke sant, Mathias?
     (Julli Wiborg Kusinen fra landet 26 1931)
  • og så forsøker du å huske at du er en ekte Brager, ikke sant?
     (Julli Wiborg Kusinen fra landet 42 1931)
  • gamle menn liker unge jenter, ikke sant?
     (Line Baugstø Skulle du komme tilbake LBK 2000)
  • du kjenner det, hvor viktig denne musikken er for deg, ikke sant?
     (Tore Renberg Mannen som elsket Yngve 132 2003)
  • dette er sikkert bare en forglemmelse, ikke sant?
     (Erlend Loe Giæver og Iunker 77 2022)
sant å si
for å si som sant er
; for å være (helt) ærlig
  • sandt at sige, var jeg ikke glad i hu
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 36 1865)
  • sant at sige – og sanheden bør man altid sige! – jeg havde aldeles opgit at se vor gamle pige saa lykkelig
     (Bjørnstjerne Bjørnson En hanske 12 1883)
  • sandt at sige, jeg ogsaa kommer fra en liden jagt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 65)
  • forøvrigt optoges [kapellanens] tid – sandt at sige – af saare verdslige ting
     (Alexander L. Kielland Fortuna 206 1884)
  • sant å si skjærer det meg i hjertet
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 62 1992)
sant å melde
for å si det som det er
; for å være ærlig
  • sant å melde forstår jeg ikke hvorfor hun har innledet en samtale med meg
     (Gunstein Bakke Kontoret LBK 2000)
det er sant
1 
brukt når den talende plutselig kommer til å huske på noe
 det glemte jeg
; forresten
  • giver De mig ikke hånden? – Det er sant: jeg har fornærmet Dem
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 137 1874)
  • røger De ikke, herr Ekdal? Vil De ha’ ild? Nå, det er sandt, vi må jo ikke –
     (Henrik Ibsen Vildanden 25 1884)
  • det er sandt, mens jeg husker det –
     (Arne Garborg Mogning og manndom II 237 (1890))
  • [hun] holdt pakka fram mot Margaret, som ristet på hodet. – Nei, det er sant, du røyker jo ikke
     (Kjersti Scheen Teppefall 216 1994)
2 
det må innrømmes
  • og det er sant: Vi var glade for at samfunnet kunne tilby gode økonomiske kår
     (Simen Ekern Roma LBK 2011)
så sant
1 
som subjunksjon som innleder betingelsessetninger
 hvis (bare)
; i den utstrekning, grad
  • de gikk tur hver dag, så sant det var noenlunde bra vær
  • hvor to hester ikke kunde faa [lasset] frem, der brugtes Blakken, og saa sandt grejerne holdt, kom det frem
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 180)
  • ingen med vettet i behold vandret ute i natten så sant det kunne unngås
     (Kirsti Blom Kitten LBK 2003)
  • jeg prøver å ta fri i helgen, så sant det er mulig
     (Chris Tvedt Dødens sirkel LBK 2010)
2 
som subjunksjon, vanligvis i forbindelse med som; brukt for å bedyre eller forsikre
 like sant som at
  • tror du, jeg væver? Det er ramme alvor, så sandt jeg lever!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 152)
  • [vekselen er] forfalsket, så sandt, som jeg heder Daniel
     (Henrik Ibsen De unges forbund 171 1874)
  • «Den beste gård i amtet!» – «Tror du det? Mener du det?» – «Så sandt jeg står her!»
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 295)
  • jeg fride trende gange, saa sandt jeg sidder her en synder for vor Herre
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 98)
  • det er sikkert nok, så sandt to og to er fire
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 469 1897)
  • så sant som at Sydkorset står på firmamentet, like sikkert er det at alt har en mening
     (Jens Bjørneboe Haiene 15 1974)
  • denne er fransk, så sant som at Josef var hanrei
     (Bror Hagemann Rød java LBK 1998)
3 
som adverb i betingelsessetning (ofte brukt for å uttrykke ønske)
 bare
  • var saa sandt maanen oppe over trætoppene, skulde du snart faa høre en rigtig los
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 29 1879)
  • hvis jeg så sandt kunde det
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 69 1896)
  • gid jeg så sandt turde tro det
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 72 1896)
  • kom de så sant over en flaske brennevin skulle de ikke nøle med å gi ham den
     (Terje Stigen Krigen LBK 1989)
1.2 
om mening, oppfatning e.l.
 passende
; sømmelig
SITATER
  • jeg mener, som sandt og ret er, frøken. Han skulde ikke fri sig ifra det på den måden, ikke
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 165 1886)
  • holde på det, som ret og sandt er
     (Henrik Ibsen En folkefiende 83 1882)
1.3 
sjelden
 naturtro
; virkelighetstro
SITAT
2 
virkelig
; egentlig
SITATER
  • den eneste, sanne Gud
     (Joh 17,3)
  • dette er Guds sanne ord
     (Åp 19,9)
  • mørket viker, og det sanne lys skinner allerede
     (1 Joh 2,8)
  • dette skal vorde den sande kristendoms triumf!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 430)
  • kirken blir dog den sande trøster
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 214)
  • [det blir] ham, som realiserer det sande ægteskab
     (Henrik Ibsen Vildanden 182 1884)
  • det er mig, som vil byens sande vel!
     (Henrik Ibsen En folkefiende 80 1882)
  • De er, ved Gud, min sande ven!
     (Henrik Ibsen De unges forbund 84 1874)
  • man skjuler sine sande hensigter, når det behøves
     (Henrik Ibsen De unges forbund 215 1874)
  • maatte du have sand glæde af [boken]!
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 30 1882)
  • rundt om os, langt borte, – der findes dog den sande kvinde
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 108 1896)
  • skabe det sande folkedømme i landet
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 47 1886)
  • slaa et slag for sin sande overbevisning
     (Alexander L. Kielland Fortuna 9 1884)
  • den sande grund, hvorfor hun undgik al kamp, var den, at hun var for fintfølende
     (Alexander L. Kielland Fortuna 175 1884)
  • en i ordets sande betydning ny stat
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 23)
  • sann kjærlighet
     (Elin Brodin og Henning Hagerup De dødes språk LBK 2001)
UTTRYKK
sann horisont
storsirkel på himmelkulen som overalt ligger 90° fra senit (til forskjell fra den synlige horisont, kimingen)
sann nord (eller sør)
punkt hvor stedets meridian skjærer den sanne horisonten
sann tid
1 
tid, tidspunkt bestemt etter den virkelige Solens stilling (ikke etter den tenkte middelsols)
2 
sanntid
sann verdi
fysikk
 måleresultat som er korrigert for målefeil
2.1 
forsterkende, kun attributivt
 skikkelig
; ekte
; ren
SITATER
  • det var en sand fornøielse at høre ham fortælle sine mange eventyrlige begivenheder
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 369)
  • det er en sand fryd at se sine penge så vel anvendte!
     (Henrik Ibsen De unges forbund 52 1874)
  • han er da som den sande Satan
     (Thomas Krag Ada Wilde 272 1896)
  • [Tull-Ivar var] en sand pest og ødelæggelse for bondens potetesflækker
     (Nicolai Ramm Østgaard En Fjeldbygd 107 1852)
  • landet [var] et sandt Eldorado for jægere
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 360 1903)
  • de to årene som gikk før han greide å rive seg løs fra henne, ble et sant mareritt som her skal forbigåes i stillhet
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 47 1992)
  • som medfølgende «dekorasjon» har det vært en sann svir å kunne reise første klasse
     (Arne Olav Brundtland Fortsatt gift med Gro LBK 2003)
  • de beste bildene var en sann vederkvegelse for øyet
     (Bertrand Besigye Svastikastjernen 171 2004)
2.2 
litterært
 oppriktig
; preget av oppriktighet og ærlighet
SITATER
  • se, målet for personlighedens virke er dog at stå selvstændig, sand og fri
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 55 1873)
  • vær trofast og sand
     (Henrik Ibsen De unges forbund 35 1874)
  • det er Dem, jeg holder sandt og inderligt af
     (Henrik Ibsen De unges forbund 167 1874)
  • [du skal være] sand og tro imod dig selv
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 174 1877)
  • trang til at være sand og modig
     (Alexander L. Kielland Fortuna 299 1884)
  • hun er en tilbunds san karakter
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 19 1874)
  • jeg har ikke mod til at begynne et sant liv
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 101 1874)
  • han var saa lidet vant til at tage mod [vennskapet], selv hvor det kom saa sandt og godt som her
     (Jonas Lie Den Fremsynte 21 1873)