Det Norske Akademis Ordbok

besynderlig

besynderlig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbesynderlig
nøytrum
besynderlig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[besy´ndərli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av be- og synderlig; etter middelnedertysk besunderich, grunnbetydning 'avsondret, særskilt'; jf. tysk besonderlich
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller arkaiserende
 særegen
; særlig
 | jf. synderlig
SITATER
  • jeg glemte ikke at lægge besynderlig vægt paa dette ord
     (Andreas Munch Billeder fra Nord og Syd 225 1849)
  • [de] kunde havt besynderlig gavn af at lægge sig disse sandheder på hjerte
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 429 1873)
  • eie noget som en besynderlig ting
     (Hans E. Kinck Livsaanderne 148 1906)
1.1 
som adverb
 fremfor alt
; særlig
; især
SITAT
2 
merkelig
; påfallende
; underlig
; rar
SITATER
  • dette var da besynderligt
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 88 1879)
  • du er en besynderlig liden en
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 14 1879)
  • det var da højst besynderligt
     (Henrik Ibsen Gengangere 46 1881)
  • dette her er virkelig besynderlig af dig, Gina
     (Henrik Ibsen Vildanden 88 1884)
  • besynderlig, at hun gør visit hos os
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 33 1890)
  • som gradsadverb
     
    madame Torvestad var virkelig saa besynderlig svag overfor den yngste datter
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 123 1882)
  • det faldt ham nu ind, at hans reisefæller allerede fra igaar havde været saa besynderlige mod ham
     (Alexander L. Kielland Fortuna 277 1884)
  • jeg hørte sligt besynderligt leven inde fra kammerset
     (Vilhelm Krag Baldevin 53 1925)
  • kjøpet av baaten gik … saa besynderlig til
     (Johan Bojer Samlede verker IV 13)
  • hva består den egentlig av, denne besynderlige duften av Firenze?
     (Margrete Kjær Nils Kjær og hans samtidige 45 1950)
  • Ingrid skalv og stirret på den besynderlige læreren
     (Ingeborg Refling Hagen Eventyr og historier fra Mostua II 19 1968)
  • Elses reaksjon [var] høyst besynderlig
     (Tove Nilsen Amazonaspornografen 33 1991)
  • plutselig en dag sto den vesle tuslingen av en hjelpeprest frem og talte til oss på en høyst besynderlig måte
     (Bergljot Hobæk Haff Renhetens pris 150 1992)
  • substantivert
     
    det besynderlige som skjedde da hasjen traff byen jeg vokste opp i
     (Willy Pedersen Rusmidlenes skjønnhet og smerte 10 2025)
UTTRYKK
på besynderlig vis
1 
på en (særegen) måte
  • [boken] beretter om merkelige mennesker som har været gangstere i Amerika og senere innrettet sig på besynderlig vis her hjemme – både med gauking og smugling og småtyveri
     (Aftenposten 09.11.1935/5)
  • [den ungarske kunstutstillingen] gir på besynderlig vis den samme følelsen av behag [som de nevnte ungarske bøkene]
     (Dagbladet 11.01.1937/3)
  • da jeg … gikk løs på en litterær registrering av «Dagbladet» i dets første halve levetid, kom jeg på besynderlig vis tilbake til min egen barndom
     (Reidar Øksnevad «Dagbladet» og norsk litteratur 1869–1910 9 1952)
2 
merkelig nok
; så underlig det kan høres
  • for [Hitler] blev krigsårene [1914–18] på besynderlig vis en slags trygg tid – han hadde sitt sikre utkomme, var like bra som de andre
     (Sigurd Hoel Tanker i mørketid 147 1945)
  • [det er vanskelig] å tenke seg at Tyrkia kan bli medlem av EU i overskuelig framtid. Likevel er det, på besynderlig vis, like usannsynlig med et endelig brudd
     (Dagsavisen 26.08.2017/33)