Søk

begripe

begripe 
verb
BØYNINGbegripelse
UTTALE[begri:´pə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk begrīpen; av be- og grīpen; se gripe
BETYDNING OG BRUK
forstå den egentlige mening med eller betydning av noe
EKSEMPLER
  • ikke begripe noe
  • jeg begriper ikke hva du tenkte på da du …
SITATER
  • jeg er utålmodig, kan De vel begribe
     (Henrik Ibsen: En folkefiende 120 1882)
  • klok er han også … Men når det kommer til stykket, så begriper han allikevel ingenting
     (Helge Krog: Blåpapiret 91 1928)
  • man begriber ikke nogen ting
     (Arne Garborg: Trætte Mænd 17 1891)
  • jeg begriber dig ikke
     (Henrik Ibsen: Et dukkehjem 174 1879)
  • jeg kunne ikke fatte og begripe at jeg hadde fortjent en slik trofast følgesvenn
     (Ketil Bjørnstad: Nåde 110 1998)
UTTRYKK
begripe seg på noe
mest muntlig
 forstå, ha forstand på
  • han hadde aldri begrepet seg på dette [med månen]
     (Jan Kjærstad: Jeg er brødrene Walker LBK 2008)